JF Slægt

Jens og hans forældre i Gravlev

Jens Foldager blev født i 1946 og døbt i Gravlev Kirke. Gravlev er en lille landsby i Himmerland mellem Aalborg og Hobro, lige nord for Rold Skov, og her har familien boet i flere generationer. Kirken, som Jens blev døbt i, er en gammel romansk kirke af granitkvadre, som senere fik tårn og våbenhus af munkesten.

Hans far, Christian Foldager, blev født den 14. august 1918. Hans mor, Gerda Rytter Sæderup, blev født den 13. februar 1924 på Gravlev Hede og voksede op i Fløe i Gravlev sogn, hvor hendes far havde gård. Hun gik i Fløe Skole, og to klassebilleder fra 1935 og 1938 med hendes navn er bevaret i lokalarkivet.

Christian og Gerda blev gift i Gravlev Kirke den 4. november 1945, et halvt år efter befrielsen. Begge familier ejede jord i Gravlevdalen, hvor en af Danmarks største kilder, Gravlev Kilde, springer frem. Da dalen senere blev fredet, står både Kristian Foldager og Anders Poulsen Sæderup på listen over lodsejere.

Jens gik selv i Gravlev Skole. På et skolebillede fra 1958–59 står han ifølge arkivets navneliste i bageste række, som nummer fire fra venstre.

Christian døde i 1991, og Gerda døde i 2009, 85 år gammel.

Frederik og Ane Margrethe – gården i Gravlev

Jens' farfar, Frederik Janus Foldager, blev født i Gravlev den 13. september 1880 som søn af gårdejer Jens Christensen Foldager. I december 1909 giftede han sig i Vadum Kirke nord for Aalborg med Ane Margrethe Jensen, en gårdmandsdatter fra Østerhalne. Hun var født den 3. september 1883.

Parret drev gården i Gravlev, og et gammelt fotografi viser gården med heste og familien foran stuehuset. Ane Margrethe nåede ikke at opleve sin søns bryllup. Hun døde i august 1945, kun få måneder før Christian og Gerda blev gift. Frederik levede til 1960. Han døde den 11. april ved Gravlev Østergaard, 79 år gammel, og står i kirkebogen som "rentier og tidligere gårdejer", altså en landmand, der havde overdraget gården og levede af sin formue.

Ane Margrethes familie kom fra Vadum sogn. Hendes far, Peder Jensen, var enkemand, da han i 1881 giftede sig med hendes mor, Kirstine Eriksen fra Biersted. Ved folketællingen i 1890 var der otte børn i huset i Østerhalne, både fra Peders første ægteskab og fra det nye. Peders egne forældre, Jens Larsen og Else Jensdatter, blev begge født i 1806 og hjemmedøbt. Det gjorde man, når et spædbarn var svagt og måske ikke ville overleve til den rigtige dåb i kirken. De klarede sig begge og blev gift i 1828.

Hvor navnet Foldager kommer fra

Foldager er oprindelig navnet på en gård i Aarestrup-egnen i det gamle Støvring-område. Den hørte under herregården Torstedlund, et af de store godser i Himmerland. I 1785 boede 65 bønder på godsets jord. De ejede ikke selv deres gårde, men havde dem i fæste, det vil sige lejede dem på livstid og betalte med afgifter og med hoveri, arbejde på herregårdens marker.

I 1790 fik Jens Christensen fæste på Foldager. Han var døbt i Skivum i 1757. Han blev først gift med Maren Nielsdatter og efter hendes død med hendes søster Karen Nielsdatter. Ifølge sognets historiebog var gården i dårlig stand, og omkring år 1801 døde flere af egnens børn af kopper. Jens døde på Foldager i 1809.

Hans søn, Christen Jensen Foldager, blev født på gården den 27. september 1803. Han blev kendt under gårdens navn, og det blev familiens efternavn. Christen giftede sig i 1834 med Marianne Pedersdatter fra Fræer og flyttede til Gravlev, hvor han døde i 1880.

Deres søn, Jens Christensen Foldager, blev født den 3. maj 1837. I 1862 giftede han sig i Gravlev Kirke med Ane Marie Jensdatter. Han var gårdejer i Gravlev og døde i november 1909, få uger før sønnen Frederik blev gift. Ane Marie levede til 1923.

Om Foldager-gården og den senere gård ved Gravlev Østergaard er den samme ejendom, er ikke undersøgt til bunds.

Fæstebønderne i Hyldal og Veggergårde

Længere tilbage på Foldager-siden møder vi en typisk historie fra 1700-tallets landsbyer. I november 1723 døde gårdmand Christen Laursen i Hyldal ved Suldrup. Skiftet efter ham nævner seks børn mellem 4 og 20 år. Den ældste, Karen, var 20.

Få måneder senere, i februar 1724, fik Jens Jensen fra Hyllested fæstebrev på gården, og i juli blev han gift med Karen Christensdatter. Sådan gik det ofte: Gården blev i familien, fordi en ny mand giftede sig ind. Karens mor, Anne Sørensdatter, blev boende og døde i 1741, 69 år gammel.

Jens og Karens søn Christen Jensen blev hjemmedøbt i 1727. Han giftede sig i 1756 i Gravlev Kirke med Karen Nielsdatter Degn og boede i Veggergårde, hvor han døde i 1783. Det var deres søn Jens Christensen, der senere fik fæste på Foldager.

Sæderup-familien i Fløddal og Fløe

Gerdas slægt kan følges til Fløddal i Svenstrup sogn syd for Aalborg. Her boede Lars Nielsen Sæderup, som i 1809 blev gift med Maren Laursdatter fra Molbjerg. Deres søn Poul Larsen Sæderup blev født i februar 1824 og overtog gården i Fløddal. I 1851 giftede han sig med Karen Marie Christensdatter, datter af gårdmand Christen Nielsen Hvidberg i Torderup.

Deres søn Laurits Poulsen Sæderup blev født i 1859. Da Poul blev gammel, levede han på aftægt hos Laurits, sådan som man gjorde: Den gamle generation overlod gården til de unge og fik til gengæld bolig, mad og pleje resten af livet. Poul døde i 1887 og Karen Marie i 1902.

Laurits giftede sig i 1887 i Frejlev med Karen Kirstine Madsen, en gårdmandsdatter derfra. Hendes mor, Petrine Winther, døde i 1867, da Karen Kirstine kun var syv år.

Laurits og Karen Kirstines søn, Anders Poulsen Sæderup, blev født den 8. januar 1891. Han blev gårdejer i Fløe i Gravlev sogn og var Gerdas far. Han er med stor sandsynlighed den Anders Sæderup, der sad i Buderup-Gravlev sogneråd fra 1937 til 1943.

Hvordan Rytter-navnet kom ind i familien

Gerdas mor hed Kirstine Kathrine Rytter og var født i 1897. Hun blev gift med Anders Sæderup i Ferslev i 1923. Navnet Rytter er ikke gammelt i familien. Kirstines far, Anders Christian Pedersen, blev født i Ferslev i 1863 som søn af gårdfæster Peder Andersen. I 1905 fik han bevilling til at hedde Rytter. Året før var der kommet en ny navnelov, som gjorde det lettere at skifte de mange ens -sen-navne ud med et mere særpræget efternavn, og mange familier fik nyt navn på den måde.

Gerda og flere af hendes søskende fik Rytter som mellemnavn efter moren. På et skolebillede fra Fløe Skole står en "Laurids Rytter Sæderup", der formentlig er hendes bror.

Kirstines mor, Christine Nielsen, var født i 1873. Hendes fars familie kom fra Gjøl, halvøen i Limfjorden nordvest for Aalborg, og havde det ikke let. Christines farmor, Ane Marie Jeppesdatter, døde i 1845, kun 38 år gammel, og efterlod to små børn, Sidsel Marie og Christines far, Niels Christian Nielsen Nygaard, der dengang var fem år. Ved folketællingen i 1850 boede faren, Niels Pedersen Nygaard, stadig på Gjøl med en ny hustru. Christines morfar, Christen Thomsen, var husmand i Haverslev og døde i 1854.

De ældste spor – og hvor sikre de er

Gennem Karen Kirstine Madsens mor kan Gerdas side føres videre til Winther-slægten, som er beskrevet i Personalhistorisk Tidsskrift. Petrines far, Poul Pedersen Winther, var født i 1772 og var omkring 62 år, da hun blev født. Forskerne har ført Winther-slægten tilbage til en Niels Pedersen Winther, der levede omkring 1600.

Ad den vej kommer man også til Blichfeld-, Kjærulf- og Kras-slægterne, herredsfogeder og storbønder i Himmerland, og til sidst til en Jep Nielsen i Dyrby, der nævnes i år 1401. Det er en spændende tanke, men forbindelsen hænger på et par usikre led. Det gælder især Peder Hansen Blichfelds forældre og Maren Jørgensdatters mor, som ifølge de opgivne år kun skulle have været 13 år ved fødslen. Den lange linje bør derfor læses som et muligt spor, ikke som en bevist slægt.

På Foldager-siden går et lignende spor gennem Anne Sørensdatter til bønder i Rebstrup og Lynnerup omkring år 1600 og til Jacob Laursen Ged, der døde senest omkring 1610.

I anetavlen er de usikre led vist med stiplet kant. Under "Om forskningen" længere nede står, hvad der mangler for at gøre dem sikre.